New Zealand

Skumsprøjt i ansigtet på vej på hvalsafari, bungy jumping med vind i håret og hovedet nedad i en kraftig elastik, sved på panden på storslået gletsjertrekking, med udsigt over rattet på den frieste kør-selv ferie i smuk natur, med svovlduften fra jordens indre omkring din næse – eller tilbagelænet med udsigt til vinmarker og et glas kølig vin!

New Zealand er et af verdens smukkeste lande. Stort set hvad du rejser efter i New Zealand får kant af den markante, storslåede natur: Nordøen med sine smukt beliggende storbyer, lækre kyststrækninger og det interessante kulturliv står i kontrast til Sydøen, der trækker med vingårde, ekstremsport, land- og kvægbrug, vingårde, strande og rå naturoplevelser, som afrundes med smukt beliggende storbyer.

New Zealand egner sig fortrinligt til kør-selv-ferie med forbookede hoteller og masser af tid til afstikkere og stop undervejs – men det velfungerende land kan også opleves på mange andre måder, så dine behov og ønsker er helt afgørende.

Alt bindes dammen af en gæstfri og skøn befolkning, der byder dig velkommen med åbne arme … der er langt til New Zealand, men oplevelserne er hele turen værd!

Skriv for mere info

Nordøen

Langt størstedel af New Zealands befolkning bor på Nordøen og rejser du fra Auckland i nord til Wellington på øens sydligst spids, oplever du en forskelligartet og spændende natur. Kystlinjens sandstrande, små blakker og eventyrlige udsigtspunkter krydres i Auckland med en skøn havn, gode restauranter, god shopping – og i landets kulinariske centrum i syd med gallerier, teatre, spændende museer og enestående gourmet- og vinoplevelser.

Men undervurder ikke mødet med landets oprindelige befolkning, Maorierne og den allestedsnærværende, umiskendelige luft fra Roturoas søer, der bobler og syder og demonstrerer voldsomheden fra jordens indre. Og nej, glem nu heller ikke at stoppe ved et par af Nordøens bedste vingårde, som du også finder i nærheden af Roturoa.

Når Nordøen har mættet dig, går færgen fra en af verdens smukkeste beliggende storbyer … og 3 timer senere rammer du Sydøens og flere fantastiske oplevelser.

Sydøen

Indsejlingen til Sydøen er utrolig smuk, og du fanger hurtigt, at du er på vej til måske verdens smukkeste ø. Høje bjerge, rå kyster, store skovområder, gletsjere, vingårde og vilde fjorde, smukke strande samt skønne byer - det er Sydøen.

Hop på toget fra færgelejet til kystbyen, Kaikoura, eller få de første glimt af Sydøens bjergtagende natur gennem frontruden på din lejebil eller –autocamper. Er det sæson, så grib chancen for en imponerende hvaltur, inden du går på opdagelse i den smukkest beliggende by og ikke mindst spisekortene på byens gode restauranter, hvor du finder de skønneste seafood- oplevelser. Smag på Marlborough berømte Sauvignon Blanc og oplev landets mest populære vinområde – og tag toget fra ost til vest og besøg de enorme gletsjere på “The Alps”.

Slut dit new zealandske eventyr i Queenstown, som fuldt fortjent er landets mest besøgte by. Vejen dertil tager dig af ofte kun ensporede broer, gennem fåreflokke og kvægfarme – og når Queenstown er det med udsigt over Lake Wakatipu og til bjerge i baggrunden.

Byen er den new zealandske version af en alpin skisportsby. Der er aldrig langt til den næste sportsaktivitet – og heller ikke til fest og farver. Du vælger selv i det store katalog af bl.a. bungy jumping, faldskærmsudspring, high-speed sejlads, mountainbiking og trekking.

Er du mere til mindre udfordrende aktiviteter, kan du tage med svævebanen til toppen af bjerget og nyde udsigten over byen eller på dagstur til nationalparken Fiordlands fabelagtige, dramatiske scenerier – og ikke mindst Milford Sound, som trods sit misvisende navn er en fjord og måske endda den smukkeste del af Fiordlandet.

New Zealand kombineres oplagt med Australien – men også med Dubai, Qatar, Bangkok eller Singapore.

Få inspiration til din næste rejse