Svalbard

Dansende nordlys i uendelige nuancer af blåt og grønt, høj frostklar himmel, forventningsfulde slædehunde, enlige isbjørne i horisonten og det mest erindringsværdige glas champagne, du nogensinde har smagt …

Velkommen til Svalbard … den fjerne, arktiske perle 78° nord, hvor eventyrlige oplevelsesmuligheder året rundt er klar til at give dine tidligere feriedestinationer en helt ny kant. Med bare 2.100 indbyggere – og til sammenligning 3.000 isbjørne i området – og en status som international forskningsstation er Longyearbyen med ét enkelt ord bare anderledes … på den spændende måde.

Svalbard er hos os primært for grupper, men åbne individuelle rejser kan arrangeres, og er du interesseret i det enormt smukke, norske landskab, så kan vi kun opfordre dig til at læse videre og kontakte os for detaljeret information.

Skriv for mere info

Longyearbyen

Den arktiske hovedstad ligger smukt imellem bjerge og klipper. Den meget hyggelige stemning i byens hovedgade sættes af lokalbefolkningen, internationale gæster, enkelte gode hoteller, flere restauranter af høj standard, mange gode spisesteder og ikke mindst verdens nordligste champagnebar.

Direkte fra Longyearbyen vandrer og trekker du direkte ud i den smukke natur og oplever områdets storslåethed. Bliver du i byen forkæler du dig selv med afslapning, god mad og måske et besøg på byens spændende museum om Svalbards historie, natur, fauna og dyreliv.

Hotellerne har gode møde- og konferencefaciliteter, men kapaciteten er begrænset, så tidlig booking anbefales.

Årstider

Det er ikke svært at beslutte, hvornår Svalbard skal ikke besøges – det er et temperamentsspørgsmål. I vinterperioden fra slutningen af november til og med februar er der mørkt døgnet rundt, gennemsnitstemperaturen ligger på minus 14° og primært i december og januar, er der gode chancer for at opleve Nordlys. Herefter begynder solen stille at stå op og Svalbard åbner sig med Midnatssol fra ca. d. 20. april til ca. d. 22. august. Vælg selv … selvom det er svært.

Aktiviteter

Udover naturens scenerier kan du begive dig ind på uendeligt smukke vandringer i gletsjernes smeltegange.

Du kan opleve Svalbards specielle blå vinterlys på hundeslæde – eller i den varmeste sommer, når det meste af sneen er væk, med hjul på hundeslæderne og arktisk frodige landskaberne. Du kommer helt tæt på hundene og hjælper selv med at få dem på plads ved slæden, inden I drager ud. Imponerende, stærke dyr, der utålmodigt venter på at komme afsted …

Vælger du at drage ud i naturen på snescooter, vælger du også selv længden af din tur. Du får en fin og interessant tur på 6 timer – og har du 11-13 timer til rådighed, så når du langt væk fra alting og helt op til grænsen til den russiske del af Svalbard.

Du kan også tage på smukke sejl-, ski-, cykel- og køreture – sidstnævnte i terrængående snowcats.

Uanset årstid – og uanset om i har 4-5 dage eller en uge til rådighed - så venter der store, uforglemmelige oplevelser i Svalbard.

Få inspiration til din næste rejse