Vil du inspireres? Helt uforpligtende?


Kom til Rejseaften hos os!

Der er rift om pladserne, når vi inviterer til hyggelige rejseaftener med 2 inspirerende rejseforedrag – som kun afbrydes af en skøn middag, et godt glas vin og masser af rejsesnak omkring bordene!

Gode idéer og spændende planer opstår ofte i godt selskab! Derfor har vi valgt, at vores rejseaftener skal være en god kombination af facts og hygge – og i samarbejde med dedikerede restaurantpartnere tør vi godt love dig en god aften.

Du kan klikke dig videre til  både tilmelding og detaljeret information om hvilke lande, temaer og rejseformer, vi kommer omkring på de enkelte rejseaftener ... og samtidig finder du nedenfor en generel beskrivelse af, hvordan vi har valgt at sætte en rejseaften sammen, for at give dig mest muligt udbytte af en aften i vores selskab.

Lige nu har vi følgende rejseaftener i kalenderen i det tidlige efterår:


DUFTEN AF FJERNØSTEN
Mandag d. 4. november |  Kl. 18.00 | Restaurant MARINAEN, Skamlingvejen, 6000 Kolding

UENDELIGE USA
Mandag d. 28. Oktober | Kl. 18.00 | Restaurant MARINAEN, Skamlingvejen, 6000 Kolding

DIT AFRIKA
Mandag d. 18. November | Kl. 18.00 | Restaurant MARINAEN, Skamlingvejen, 6000 Kolding

INSPIRATION | FOREDRAG

Vi starter med et nærværende foredrag af én af landets bedste formidlere af rejseforedrag, Jens Thykier, som øser ud af sin store viden om aftenens rejsemål, fortæller om landenes mange muligheder og kommer fif til både store og små, lokale oplevelser. Jens har boet en stor del af sit liv i udlandet, har i hele sit voksne liv rejst verdensdelene tynde – og så elsker han god mad og autentiske lokaloplevelser.

MIDDAG | VIN | HYGGE

Når første runde er slut, går vi til bords og nyder en god middag og et godt glas vin sammensat med inspiration i aftenens rejsemål … der er god tid til snak og udveksling af rejseviden med de andre gæster og til at fange Jens, hvis der er spørgsmål, du lige skal have et godt svar med hjem på.

MERE VIDEN | FLERE REJSEMÅL

Efter middagen ”rejser” vi videre til nye lande eller områder … facts krydret med anekdoter, private oplevelser og spørgsmål & svar … inden aftenen slutter. Igen med mulighed for en privat snak med Jens om aftenens rejsemål eller rejser til resten af verden.

Med et mål om at skabe god stemning og hygge har vi valgt en række mindre steder – og derfor er antallet af pladser begrænset. Meld dig derfor til i god tid – og kontakt os gerne, hvis du er nysgerrig omkring fremtidige rejseaftener, som endnu ikke er online.

Pris pr. person incl. middag og et godt glas vin:

100,-

Få inspiration til din næste rejse