ÅRET RUNDT I ASIEN

REJSEAFTEN OM DET AUTENTISKE FJERNØSTEN - MED AFSTIKKER TIL AUSTRALIEN & NEW ZEALAND

I kalenderen lige nu:

Mandag d. 14/9 kl. 18.00 | Restaurant Marinaen, Skamlingvejen 5, 6000 Kolding

Tilmeld eventuelt NYHEDSBREV for direkte besked om fremtidige rejseaftener. Klik her


FJERNØSTEN I DYBDEN |
 Forår, sommer, efterår og vinter … du kan rejse til Asien året rundt men den helt rigtige kombination af destination og sæson er afgørende for, hvilke uforglemmelige oplevelser, du får med hjem fra din rejse. De store naturoplevelser, de kulturelle & religiøse højtider, historiske seværdigheder, den perfekte strandferie krydret med lokal gastronomi, en aktive ferie, duften af lemongrass, mynte & chili … men hvorhen og hvornår?

Asien er vores andet hjem og du får både personlige historier, lokalkendskab og masser af små finurligheder med hjem, når vi går i dybden med Thailand, Vietnam, Cambodia, Bali & Indonesien – og finder magien i Kina, Nepal og på Maldiverne. Masser af overraskende kombinationsmuligheder … kun tiden & fantasien sætter grænserne!

PAUSE | En hyggelig time med Marinaens sprøde, ikke-spicy, sydøstasiatiske mad, et godt glas vin - og ikke mindst rejseinspirerende selskab venter. Tid til snak på tværs af bordene … tid til dele erfaringer, tips & tricks.

AUSTRALIEN, NEW ZEALAND, FIJI | Efter pausen rejser vi ’down under’ … til Australiens Østkyst og The Red Center - og til New Zealand fra nord til syd. Rejseformer, naturoplevelser, strande, tropeøer, aktiviteter og adrenalin-kicks. Aftenen slutter midt i Stillehavet … så bliver det nok ikke mere eksotisk.


Både før, under og efter de to foredrag er Jens klar til at besvare dine spørgsmål – og i forlængelse af foredraget har du også mulighed for at booke et personligt møde, hvis dine rejseønsker kræver lige lidt mere. Lyt, opdag og lad dig inspirere …

Du er velkommen til at mødes med venner og familie, inden foredraget starter – dørene åbner senest 1 time før arrangementet starter - og restauranten er selvfølgelig også åben efter 2. runde, hvis I har lyst til at nyde en kop kaffe, et glas vin eller en kold øl. Også her har du chancen for at få svar på eventuelle spørgsmål – vi har ikke travlt…

Book plads til denne rejseaften

Få inspiration til din næste rejse