Bali vandtempel

Bali og Indonesien

Når det gamle hindutempel dukker frem mellem regnskovens træer, når du spontant oplever de balinesiske kvinders farverige, religiøse processioner gennem gaderne – og når dagens første solstråle rammer øens højeste vulkaner og de smukkeste risterrasser, så ved du præcis, hvorfor Bali også kaldes Gudernes Ø.

Bali er en umådelig smuk, lille plet, som går over i din rejsehistorie ved at rumme det hele: Afslappende badeferie, fascinerende kultur, smukke ritualer, aktiv trekking- og vandsport. Med andre ord en attraktiv cocktail af spændende oplevelser og afslapning.

Maden er skøn, naturen guddommelig, og balineserne møder dig med interesse og smil – og deler deres smukke hinduistiske skikke med dig. Det er ikke svært at bruge hele ferien på Bali – men Bali kan også kombineres med de omkring liggende øer, med Singapore, Bangkok/Thailand eller Dubai.

Skriv for mere info

Sanur

Omkring Sanur finder du det roligste af Balis strandområder med en stemningsfyldt strandpromenade, masser af restauranter, små hyggelige butikker, cafeer, populære coffee shops og barer. En ikke mindre end 5 km lang strandvej langs den smukke strand frister til strandliv, afslapning og god mad.

Vidt forskellige hoteller og private Villa Resorts står klar til at forkæle dig med indonesisk luksus, stemningsfulde værelser og smukke poolområder. Præcis det det der matcher dine drømmer og ønsker … og samtidig er Sanur et fint udgangspunkt for udflugter og aktiviteter.

Seminyak

Omkring Balis nye, hippe strandområde, Seminyak, leves livet på strandene – ikke mindst fra solen går ned til den igen står op. Ikke uden grund bliver Seminyak mere og mere populær. Her finder du nemlig Balis bedste og mest populære Beach Clubs, de dejligste restauranter, god shopping i små butikker og det helt rigtige aftenliv på og omkring strandene.

Ubud

Smukt omkranset af risterrasser og vulkaner ligger Balis gamle kunstnerby, Ubud. som er det perfekte udgangspunkt for naturoplevelser både med og uden action.

Trendy trekking mellem smukke rismarker, cykelture på mountainbikes, white water rafting og Ubuds berømte Monkey Forest frister dig til at tage ud, opleve og mærke naturen – men undervurder ikke de øjeblikke, hvor tiden står stille, mens du nyder udsigten over det balinesiske landskabs risterrasser fra dit autentiske hotel eller fra udsigtspunkter undervejs. Eller dyrker yoga til lyden af naturens stilhed.

Ubuds mange små og meget hyggelige restauranter forkæler dine smagsløg med smagen af Bali serveret med smil og venlighed … og på og omkring byens berømte marked kan du opleve de lokale kunstnere og kunsthåndværkere arbejde. Mon ikke en lille finurlig ting eller to finder vej til din kuffert med hilsen fra Ubud?

Lovina

Med snorkling ved Balis bedst bevarede koralrev, lokker Lovinas karakteristiske sorte strande dig til det nordlige Bali. Står du tidligt op, kan du sejle ud og se delfinerne lege – og i løbet af dagen kan du nyde de varme kilder eller trekke til det smukke vandfald.

Mange af Lovinas hoteller har skønne spaområder – klar til at forkæle dig med massage og afslappende behandlinger.

Gili Øerne

På Gili Øerne står sol, strand og vand højest på din to-do-liste. De smukke øers kilometervis af lange, hvide sandstrande og det imponerende, flotte undervandsliv udforskes fra lækre villaer eller skønne, autentiske hoteller. Der er sket meget på og omkring øerne, siden den legendariske dykker, Jacques Cousteau, i 1970’erne udråbte Gili Øerne som ét af de fem bedste steder at dykke i verden, men fra strandene omkring Gili øerne venter stadig store dykker- og snorkleoplevelser. Du kan næsten ikke undgå at komme helt ned i tempo.

Lombok

Lombok sætter dine oplevelser på Bali i perspektiv med en mere rå og anderledes natur – og en muslimsk befolkning, som har helt andre skikke og traditioner end de hinduistiske naboer på Bali. Lombok er klar med nye tempeloplevelser, enestående trekking og dejlige strande.

Komodo

Du kan næsten ikke sige ”Komodo” uden at fortsætte med ”veraner” …

Størstedelen af verdens største, nulevende øgler lever frit og naturligt på Komodo øerne. De præsterer en kampvægt på omkring 70 kg og er hurtige, frygtindgydende kødædere. At opleve dem på nærmeste hold i deres naturlige omgivelser er hele den halvlange sejltur fra og til Flores eller Bali værd.

Du skal reservere en del dage til at få denne helt unikke naturoplevelse med hjem fra dit indonesiske eventyr, men du vil ikke fortryde.

Bali og Indonesien kan nemt kombineres med Singapore, Bangkok/Thailand og Dubai …

Få inspiration til din næste rejse