Rejsetyper

Oplevelser? Afslapning? Action?

Find den rejsetype, der passer dig bedst ...

Der er mange måder at opleve verden på … den aktive, den afslappede, den romantiske, den nysgerrige!

Med en individuelt, planlagt rejse uden faste afrejsedatoer, definerede hoteller, udflugter & tidsplaner kan vi imødekomme præcis dine rejsedrømme – uanset hvor i verden, du vender blikket hen.

Den individuelle rundrejse

Hos Amazing Tours skaber vi din rejse helt fra bunden, så den individuelle rundrejse er DIN rejsedrøm, der bliver til virkelighed.

Ingen færdige pakkerejser … kun et skræddersyet rejseeventyr bygget på dine ønsker og vores lokalviden, tips & tricks.

Lækkert fugle perspektiv af stand på PhiPhi

Badeferie & afslapning

Også når ’sol, strand, sand og vand’ definerer dine feriedrømme er mulighederne uendelige – og vi inviterer dig til at gå på opdagelse i et væld af muligheder: De helt klassiske destinationer – og nye, utraditionelle rejsemål, som gemmer på små, oversete strande langt fra alfarvej med en helt særlig autentisk feriestemning.

Smuk hvid sandstrand

Barfodsluksus

Den helt perfekte ramme om uforglemmelig barfodslukus gemmer sig overalt i verden: Det lille boutiquehotel på en afsides tropeø, den stemningsfulde hytte direkte på stranden, det bæredygtige ECO-resort, glampingteltet midt i naturen.

Små oaser, hvor I kan forkæle jer selv og hinanden med nærvær & ro.

Familieferie

Ikke to familier er ens … og den uforglemmelige familieferie bygges på den perfekte kombination af rejsemål, aktivitetsniveau, hotelvalg, oplevelser og den gruppe, der rejser ud i verden sammen.

Snup en skøn pause fra hverdagen … skab fælles minder, I aldrig glemmer!

Vej der går ud i horisonten

Kør-selv-ferie

Kør-selv-ferien er en skøn, afslappet ferieform, som giver dig en unik kombination af definerede planer og en uendelig frihed til impulsive stop, når et vejskilt eller et natursceneri fanger din opmærksomhed.

Tjek de klassiske kør-selv-rejsemål … og lad dig inspirere af nye, uopdagede kør-selv-destinationer!

Safari

En safarirejse er en af livets helt store oplevelser – og den helt rigtige kombination af safaridrømme, destination og rejsetidspunkt giver dig en oplevelse for livet. At komme tæt på dyrenes naturlige habitat, kontinentets autenticitet og historie handler nemlig om små og store personlige valg … for der er ikke kun én ’opskrift’ på den ultimative safarirejse, der er mange.

Brandtrapper på farvede bygninger

Storbyferie

En storbyferie er fantastisk. Den kan stå alene som en god forlænget weekend – eller være et stop på vejen som en del af en længere rundrejse. Og helt afhængig af kontinent og årstid, så kan alverdens metropoler hver især noget helt særligt.

De store UNESCO-seværdigheder og museerne møder det afslappede lokalliv, små parker & hemmelige cafeer møder shopping. Der er lidt for enhver!

Aktiv ferie

Definitionen på en aktiv ferie er forskellig fra gæst til gæst, fra familie til familie.Uanset hvilket aktivitetsniveau, du befinder dig på, så er der en destination med aktiviteter, der passer til dig. Det handler om at snakke mulighederne igennem og definere præcis, hvor aktiv din ferie skal være. Trekking, mountainbiking, snorkling, bungy jumping, dykning … eller noget helt andet?

Gastronomi

Vi har en særlig passion for god mad, den hyggelige sundowner og de lokale køkkener … og vi kan slet ikke kan lade være med at dele den med dig! Uanset hvor din rejse går hen, så kan vi gøre dig en lille smule lækkersulten, når vi deler vores små, hemmelige steder og gastronomiske overraskelser med dig – og du vil glæde dig til at føle dig velkommen og ventet ude i verden.

 

Erhvervs- og foreningsrejser

På den professionelle erhvervs- eller firmarejser med kolleger & medarbejdere kombineres et fagligt indhold med teambuilding på højeste plan. Fælles oplevelser skaber fælles fodfæste, forståelse og tætte bånd. Specielt når rejsen er skræddersyet og understøtter præcis det mål, du sigter efter.

Fra en forlænget weekend til længere rundrejser med en målrettet dagsorden.

Cermoni pavilion på stranden

Bryllupsrejser

Det siger næsten sig selv … en bryllupsrejse er ’dig & mig-romantik’, når det er allerbedst. Men der er mange definitioner på ‘dig & mig-romantik’ og I kan starte jeres nye liv sammen på mange måder.

Hent lidt inspiration til den helt personlige bryllupsrejse!

 

Formel 1

Med en særlig passion for kombinationen af højspændte motorløb, enestående gourmetoplevelser og ‘livsnyderi’ sætter et vi et par gange eller tre om året Formel 1 i rejsekalenderen – og sætter kurs mod både kendte og nye Formel 1 destinationer …

Klik ind og se, hvad vi har i kalenderen lige nu!

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45