Book din plads her
Find det detaljerede program for vores Rejseaften længere nede på siden.
NB: Tilmelding nødvendig!
Mandag d. 11. november kl. 18.00 | Marinaen, Skamlingvejen 5, 6000 Kolding
Rejseforedrag, amerikansk inspireret middag & et godt glas vin: Pr. person 150,-
Tilmeld dig også gerne vores Nyhedsbrev for direkte besked om fremtidige Rejseaftener. Klik her
Udforsk New York, Washington & New England
Udforsk Musikruten
En smeltedigel af metropoler og små åndehuller, sprød jazz og skøn blues, autentiske madoplevelser, tema- og, nationalparker med fantastiske scenerier og smukke strande … 24 timer i døgnet, året rundt. Du får nogle oplevelser om sommeren, andre når naturen skifter farve i efteråret – endnu andre om vinteren, og så starter det hele forfra, når alt igen springer ud. Vi guider dig igennem året med personlige oplevelser, historie og masser af billeder – og inspirerer dig til selektivt at finde det perfekte match mellem de oplevelser, du søger og dit rejsetidspunkt.
Vi introducerer dig til kør-selv-ferien langs den amerikanske vestkyst – deler tips til planlægning med plads til spontanitet, prioritering af hoteller, distancer og hele magien ved selv at sidde bag rattet. Du får ideer til utraditionelle kombinationsmuligheder, hands-on viden og lokalkendskab fra New York, Washington, turen fra Chicago til New Orleans & Florida. Magien i at kombinere de store must-sees med små, gemte perler.
Forvent meget mere af det amerikanske køkken end burgers, når rejseoplevelser deles med rejselystne mennesker over veltilberedt, amerikanskinspireret mad og et godt glas vin. Rejsetips & trick flyver over bordene på kryds og tværs …
Efter pausen rejser vi i ord & billeder til nye & alternative feriedestinationer på det amerikanske kontinent – og sender dig på krydstogt i Caribien, som er en af vores helt særlige 2024-nyheder. Vi dykker ned i historien, holder pause på de smukkeste strande og går på opdagelse i de vildeste naturoplevelser i regnskoven & langs de vilde kyster. Tag med … du vil ikke fortryde!
Både før, under og efter de to foredrag er Jens klar til at besvare dine spørgsmål – og i forlængelse af foredraget har du også mulighed for at booke et personligt møde, hvis dine rejseønsker kræver lige lidt mere. Lyt, opdag og lad dig inspirere …
Du er velkommen til at mødes med venner og familie, inden foredraget starter – dørene åbner senest 1 time før arrangementet starter – og restauranten er selvfølgelig også åben efter 2. runde, hvis I har lyst til at nyde en kop kaffe, et glas vin eller en kold øl. Også her har du chancen for at få svar på eventuelle spørgsmål – vi har ikke travlt…
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.