. . .
Årets oplevelsesrejse til den imponerende F1-finale er en festlig, farverig cocktail af afslappede dage på et skønt hotel, gourmetoplevelser, luksuriøse brunches og eksklusive lokaloplevelser, der topper en i forvejen fantastisk F1-oplevelse.
Uanset dit engagement i motorsporten kan du ikke undgå at blive revet med, når du mærker sæsonen kulminere fra attraktive Grandstand pladser med udsigt til den spektakulære marina, men som alt andet hos Amazing Tours er den forlængede weekend fleksibel og giver plads til individualitet:
Er du til ‘nørderi’ kan du lade motorsporten fylde i professionelt selskab med Formel 1-entusiast og racerkører, Michael Markussen … er du mere til en ‘light-version’, så kan du vælge lidt af Formel 1-pakken fra til fordel for andre oplevelser:
Golf på smukke baner eller en 4WD ørkensafari med chauffør? Luksuriøs shopping eller strandliv og sol i december? Læs programmet som et tag-selv-bord af muligheder – og lad os hjælpe med at få andre arrangementer til at lykkes som en integreret del af en skøn forlænget weekend!
Du er til enhver tid velkommen til at kontakt os for detaljer og specielle ønsker om individuelle oplevelser under opholdet i Dubai – også hvis du overvejer en professionel rejse med fagligt indhold og tid til networking.
4/12 | Vi mødes til take-off i CHP sidst på formiddagen og flyver med ét af verdens bedste flyselskaber, Emirates, direkte til Dubai. En 6-timers flyvning med servering af mad, gratis drikkevarer og luftens største private underholdningssystem med +1.000 film, TV-serier og programmer, musik og spil.
Lige før midnat lander vi i Dubai – og umiddelbart efter paskontrol og bagageudlevering møder vi vores engelsktalende lokalguide og chaufføren, der kører os den korte tur til det 5-stjernede Pullman Dubai Downtown. Hotellet ligger som navnet indikerer i centrum – og dermed i gåafstand til verdens højeste hus, Burj Khalifa, verdens største ’dansende’ springvand og det imponerende shoppingcenter, Dubai Mall.
Vi er ventet, tjekker hurtigt ind og får vores værelser. Har I lyst, kan aftenen rundes af med en drink i hotellets bar med udsigt til Dubais skyline.
5/12 | For at komme godt omkring Dubai og få et indtryk af byen, har vi på første dag sat tre mulige oplevelser på programmet. Det er som nævnt tilvalgt muligheder og I kan derfor også vælge at bruge dagen på egen hånd.
City Tour
Efter morgenmaden er der kl. 10.30 mulighed for at opleve Dubai på en uhøjtidelig City Tour, hvor vi kommer omkring de største og mest prangende seværdigheder, det lille ørkenrige har opført. I vil bl.a. sejle i Water Taxi og besøge guld- og krydderibazarerne, snuppe et fotostop ved verdens eneste 7-stjernede hotel, Burj Al Arab, Jumeira Beach, Jumeira Moskeen og den kunstige ø, The Palm. Sammen med den engelsktalende lokalguide besøger i verdens højeste hus, Burj Khalifa.
Turen koster DKK 650,- og bestilles ved booking af rejsen.
Yacht Cruise
Om eftermiddagen er der alternativt mulighed for at hoppe ombord på et eksklusivt og afslappet Yacht Cruise, hvor vi nyder det eksklusive sejlerliv, solen, en frisk brise og ikke mindst Dubais imponerende skyline fra vandsiden. Den smukke 88-fods yacht stævner ud i eftermiddagssolen, vi nyder 3 timers fri bar med øl & vin, mens solen går ned – og går i land, når mørket har sænket sig over Dubais fantastiske havneområde. Eftermiddagen koster DKK 1.475,- – og bookes ‘først til mølle’, da der kun er 30 pladser på cruiset. Den bestilles som de øvrige oplevelser ved booking af rejsen.
Om aftenen har vi kl. 21.00 bord på terrassen på én af byens virkelig spændende restauranter, Karma Kafe, som ligger med udsigt til det ikoniske springvand. Køkkenet er et asiatisk fusionskøkken som serverer en kreativ tasting menu til DKK 875,- (hertil kommer drikkevarer, som betales direkte på restauranten). Også middagen bookes samtidig med rejsen.
6/12 | Fredag har i muligheden for at snuppe en festlig dag i solen omkring et imponerende poolområde – og få et autentisk indtryk af livet, som det leves i Dubai. Sidst på formiddagen kører vi nemlig til Thirsty Friday på Zero Gravity Beach Club: En frokostbuffet & et imponerende cocktail-, drinks, øl-, vand- og vinkort, hvor konceptet er ‘All inclusive’ mellem kl. 13 & 17 (Pris: DKK 975,- bookes ved rejsebestilling).
Musik, underholdning og uhøjtidelig stemning – og inden vi ser os om er dagen gået. Aftenen er herefter til fri disposition og kan eventuelt være med efterfesten på Zero Gravity, som også er en underholdende oplevelse.
7/12 | Igen er dagen er åben:
Sæt passionen for motorsportens verden i fokus og tag med Michael Markussen til Qualifying i Abu Dhabi (incl. i rejsens pris), tag ud i byen på egen hånd, nyd sol & afslapning på hotellet eller vælg endnu en festlig dag til den ikoniske Bubbalicious Brunch:
Qualifying
Ca. kl. 11.00 kører vi med engelsktalende lokalguide fra Dubai til Abu Dhabi. Undervejs får vi en introduktion til omgivelserne, som vi passerer på vejen, ligesom Michael Markussen opsummerer dagens program med en intro til de aktuelle stillinger, forventninger og udfordringer.
Fra attraktive overdækkede pladser på Grandstand følger vi udviklingen fra Q1 til Q3 – og varmer op til en unik søndag!
Bubbalicious Brunch
Sidst på formiddagen kan I alternativt vælge at hoppe på bussen og køre mod strandområdet for kl. 12.30 at ankomme til West Inn Dubai Mina Seyahi – og den legendariske Bubbalicious Brunch:
Et overflødighedshorn af eksklusiv, veltilberedt mad, free flow af Sparkling Rosé, rød- & hvidvine og eksklusive cocktails, der serveres fra havens mere end 20 barer – og giver mulighed for at fortsætte til efterfesten på hotellets yderst populære bar, hvor drikkevarer tilkøbes.
Bubbalicius Brunch er meget mere end mad og drikke … musik, underholdning, dress-up og et sjovt indblik i en livsstil, der ligger et godt stykke fra den danske. Det er blot at nyde det og lade sig underholde!
Dress Code: Smart Casual (pæne shorts er ok, ingen klip klapper/sandaler)
Pris: DKK 1.625,- incl. transport til restauranten. Hjemtransport på egen hånd. Bubbalicious Brunch bestilles samtidig med rejsen. Begrænset deltagerantal.
Aftenen er uanset valg af Qualifying eller Brunch til fri disposition.
8/12 | RACE DAY!
Ca. kl. 11 kører vi fra hotellet til til årets højspændte finaleløb i det smukkeste set-up af alle, Yaz Marina Circuit, til en topspændende dag, hvor afgørelsen af årets F1 sæson venter.
Vi ankommer kl. ca. 13.00 og har tid til at opleve virakken, musikken, de mange boder, den kunstige strand og de øvrige motorsportsevents, som ligger parallelt med finalen. Kl. 17.00 starter løbet, der som årets eneste starter i dagslys og slutter i mørke. Fra vores eksklusive Grandstand pladser har vi en imponerende udsigt over banen og den spektakulære Marina – og mærker sæsonen kulminere helt tæt på.
F1-finalen er meget mere end motorsport – og i en region, hvor events har tradition for at være synonym med imponerende shows, bliver de helt store forventninger altid indfriet i form af lysshows, fyrværkeri og meget, meget mere. Shows, som man bestemt ikke behøver at være F1-entusiast for at nyde!
Den sidste del af aftenen er til fri disposition. Efter løbet er der mulighed for at tage bussen retur til hotellet – men også for at blive i Abu Dhabi, hvor dagen altid rundes af med en stor koncert – ofte med et rigtig stort, internationalt navn. Årets koncertnavne er endnu ikke offentliggjort, men tidligere har bl.a. Rihanna, Gun’s ‘n Roses, Usher og Foo Fighters gæstet scenen. Taxa retur til Dubai fra Abu Dhabi er i øvrigt prismæssigt fornuftigt trods eventets størrelse.
9/12 | Hjemrejse med afgang fra hotellet om morgenen – med ankomst i København og tak for i år i lige efter frokost.
Arrangementet inkluderer:
Pris: DKK 16.900,-/person i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse: 5.400,-
Ekstraoplevelser:
City Tour: DKK 650,-/person incl. indgang til Burj Khalifa
Eksklusivt Yacht Cruise (Max. 30 deltagere): DKK 1.475,-/person
Tasting menu på Karma Kafe: 875,-/person excl.drikkevarer
Thirsty Friday: DKK 975,-/person
Bubbalicius Brunch: DKK 1.625,- (Begrænset antal pladser)
Tilmelding ved booking/bekræftelse.
Max. 48 deltagere.
Depositum på 6.000,-/person ved bestillingen
Restbeløb: Senest 1. September 2024
Med forbehold for ændringer i programmet.
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.