Gourmet i Cape Town

Det store Table Mountain plateau er det første lokale glimt af Cape Town fra østsiden.

Det rejser sig majestætisk i landskabet – og er du for alvor på eventyr, så starter du din ferie med at nyde udsigten over havet, det smukke landskab og verdens smukkeste storby, inden du fortsætter til dit hotel og videre til Cape Towns elegante, restaurerede havnefront, W & A Waterfront, der er et helt lille univers af lækre restauranter, cafeer, vinbarer, pubs, butikker, udstillinger, lystbådehavn og flotte pakhuse.


Du tager historien ind, når du vandrer gennem byen – måske sammen med en dygtig og fortællende lokalguide – og bl.a. oplever parlamentet, de smukke gamle haver, de meget farverige Malay Huse og rådhuset. Trænger du til en pause, så glem ikke, at du lige uden for byen kan nyde de smukke strande og hyggelige kystbyer – og at kombinationen storbyoplevelser og afslappede strand besøg er helt unik i Cape Town.


Og glem heller ikke at Cape Town frister med et uendeligt ta’-selv-bord af lokale råvarer såvel om et sprudlende restaurant-, cafe-, street food- og markedsliv. Byen er flere gange kåret som verdens gourmethovedstad, og når du begiver dig ud på egen hånd vil du slet ikke kunne undgå at tage byens charme og de mange spisesteder, som frister med gode frokoster og middage, til dig: Cape Town (og i høj grad også resten af Sydafrika) er en boblende gryde af gode madoplevelser – uanset om du er gourmet, gourmand eller bare gerne vil toppe din ferie med gode oplevelser omkring et bord. Vi sender dig gerne afsted med en lille liste med varme anbefalinger på restauranter i Cape Town– og klarer også gerne dine bordreservationer, så du er ventet, når du kommer frem …

Kap Det Gode Håb | Det sydlige Cape Peninsula

En dagstur fra Cape Town til Afrikas sydvestligste punkt, Kap Det Gode Håb, er et ”must do” i Sydafrika. Den bringer dig ad verdens måske smukkeste kystvej, Chapmans Peak Drive – og på små stop undervejs, kan du lade dig imponere af naturens scenerier og følelsen at være på vej til et næsten ikonisk sted.

Lad dig imponere, hyg dig i de fine små feriebyer, sejl en tur til Seal Island – og besøg de sjove pingviner i kolonien ved Boulders Beach. Så kan du næsten ikke undgå at få et smil om munden!

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45