De dramatiske klipper langs kysten vidner om et landskab med aktivitet – og den engelskinspirerede kystby, Hermanus, ligger lige ved klipperne og byder på en hyggelig atmosfære med sine små butikker, cafeer, pubs og restauranter – og rækken af hoteller langs kysten.
Men det er havet, der gør Hermanus helt speciel med en status som verdens førende ’hvalby’. I sæsonen, som typisk strækker sig fra juni til oktober, myldrer de frem og kan ofte ses fra land – men de er ikke alene derude. Er du frisk på en sikker oplevelse med ekstra adrenalin, så snup en tur med The White Shark Project – og oplev den hvide haj i sit rette element fra bådens hajbur. En af de rigtig store naturoplevelser …
Den hyggelige hovedgade i Oudttshoorn vidner om en historie som gammel europæisk by med de mange gamle, flotte huse. Byen er centrum for Sydafrikas store strudseproduktion og samtidig kan ud også i området besøge Afrikas største – og meget imponerende – grottesystem.
Hop i vandrestøvlerne og søg mod bjergene mellem den smukke lagune, der breder sig ud for øjnene af dig, når du kører ind i Knysna, som er en af Sydafrikas mest kendte storbyer. Byens lille centrum vidner om en rigtig ferieby med turistbutikker, mikrobryggeri og hyggelige restauranter, som er specielt kendt for sine østers og den årlige østersfestival. Tag en sejltur på lagunen, besøg strandene omkring byen og tag et trek i bjergene mellem lagunen og det åbne hav – og oplev på tæt hold den berygtede indsejling, Knysna Head, hvor havets voldsomhed har overrasket mange skippere gennem tiden.
Tsitsikamma Nationalpark bringer dig helt tæt på naturens liv og scenerier – og lokker med en vandretur på de smukke hængebroer langs kysten ud mod det brusende Indiske Ocean. På køreturen gennem området kommer du forbi den sydlige halvkugles højeste bungy jump. Måske frister det? Og måske giver et kig på de springende et tilstrækkeligt sug i maven?
På turen gennem nationalparken finder du flere gode vandreture, som kan give dig en frisk pause undervejs, inden du når målet, som ligger smukt ved kysten og er en af sydkystens store badebyer, Port Elisabeth.
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.