Generelle betingelser

De generelle betingelser udgør sammen med programmet, tilbud, rejseplan, øvrige dokumenter samt oplysninger på www.amazingtours.dk aftalegrundlaget mellem kunden og Amazing Tours ApS.

Generelt om os

Amazing Tours ApS
Låsbybanke 7
6000 Kolding

Rejsegarantifonden: Medlemsnummer 2824

E-mail: amazing@amazingtours.dk
Telefon: 41118844

Rejsearrangement

Vores rejser er arrangeret i samarbejde med flyselskaber, lokale agenter, hoteller og andre arrangører.

Accept af rejse

Accept og tilmelding til en rejse er bindende for dig, når der mundligt eller skriftligt er meddelt Amazing Tours, at du ønsker at købe/deltage på rejsen. Når du har betalt rejsen, er tilmelding bindende for Amazing Tours. Ved accept/tilmelding accepterer du samtidig de fremsendte/nærværende, i programmet eller på www.amazingtours.dk, oplyste vilkår for rejsen. Det forventes samtidig, at du er bekendt med og vidende om offentligt tilgængelige oplysninger og informationer om klimamæssige forhold på rejsemålet. 

Depositum

Ved accept/tilmelding af rejsen betales et depositum.  Depositum og restbeløb fremgår af tilbuddet. Ved bestilling senere end 70 dage før afrejsen betales hele rejsens pris ved accept /tilmelding. 

Slutbetaling

Restbeløbet skal betales til Amazing Tours senest 70 dage før afrejsen, medmindre andet fremgår af programmet/fakturaen. Billetter og rejsedokumentation fremsendes ca. 14 dage før afrejsen. Ved rejser i jul/nytår eller ved andre højtider/begivenheder kan fristen for slutbetalingen falde tidligere end 70 dage før afrejsen grundet ændrede krav fra eksterne samarbejdspartnere som f.eks. hoteller, flyselskaber mv.  

Betaling

Betaling forgår via bankoverførsel til Amazing Tours´ konto, som er oplyst på fakturaen. 

Amazing Tours må ifølge loven ikke modtage kontantbeløb på over DKK 14.999,- pr. faktura. Overstiger rejsens pris DKK 14.999,-, kan DKK 14.999,- modtages kontant og resten betales ved bankoverførsel. En husstand/familie må maksimalt betale op til DKK 14.999,- én gang inden for en 12 måneders periode.

Prisen

Rejsens ophold er med indkvartering i standardværelser, hvor intet andet er opført. Prisen på rejsen er inkl. et beløb til dækning af omkostninger til Rejsegarantifonden og til forsikring af objektivt ansvar i henhold til Pakkerejseloven for Amazing Tours.

Gebyrer ved ekstra ydelser

Amazing Tours forbeholder sig ret til at opkræve gebyrer for ekstra ydelser, som f.eks. genfremsendelse af vouchers, flybilletter eller tilsvarende. Ved hjælp til visumansøgning, registrering af bonuskortnummer, etc. opkræves ligeledes gebyr. 

Skatter og afgifter

Alle lokale skatter og afgifter er som udgangspunkt inklusiv i rejsens pris. I enkelte lande opkræves dog lokale lufthavnsafgifter, som betales af dig ved check-in. Der opkræves Resort Fee på en del hoteller – specielt i USA – samt overnatningsskat i f.eks. De Forenede Arabiske Emirater, Zanzibar og Italien, som afregnes af dig direkte til hotellet ved afrejse. Hvert land kan suverænt og uden eller med kort varsel indføre skatter og afgifter, der ligger uden for Amazing Tours ́ viden. Disse Resort Fees, skatter og afgifter skal du afholde, og de kan ikke kræves refunderet. 

Bonuspoint

Amazing Tours påtager sig ikke ansvaret for, at eventuelle bonuspoint fra dit egne bonusordninger registreres korrekt hos flyselskab, hoteller mv. Det er dit ansvar, at registreringen er i orden, og du skal ved manglende registrering selv kontakte flyselskabet eller hotellet for efterregistrering. 

Kundens ændring af rejsen

Medmindre andet er anført i programmet og/eller på fakturaen, kan du op til 71 dage før afrejse ændre rejsen mod et gebyr på DKK 4.000,- pr. person. Såfremt der er strengere ændringsregler/-gebyrer ved f.eks. flybilletter, billeje, hotelreservation eller et pakkearrangement, vil disse være oplyst i programmet og/eller på fakturaen. 

Ønskes rejsen ændret senere end 70 dage før afrejse, betragtes det som en afbestilling og en ny bestilling. 

Kundens afbestilling

Der er ikke fortrydelsesret på pakkerejser, men i henhold til forbrugeraftaleloven på pakkerejser gælder følgende: 

Medmindre andet er anført i programmet og/eller på fakturaen, kan du afbestille rejsen: 

  • 71 dage eller mere før afrejse mod at det fulde depositum ikke refunderes 
  • 70 dage eller mindre før afrejse uden at kunden har krav på godtgørelse

Såfremt flybilletter, hotelreservation, etc. har strengere afbestillingsbetingelser, vil dette fremgå i programmet og/eller fakturaen. 

Kundens ansvar

Det er dit ansvar, at navnet på flybilletten altid er identisk med navnet i passet. Det er typisk ikke muligt at ændre navne i flybilletter. Det er derfor din pligt at oplyse fulde navn på alle rejsende ved reservation, samt informere om hvilke navne, der står som hhv. fornavne og efternavne i passene. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem navn på flybillet og i pas, kan flyselskabet afvise dig ved check-in. Det er dit ansvar at sørge for, at passet er gyldigt. De fleste lande kræver, at passet er gyldigt i yderligere 6 måneder efter hjemrejse. Det er ligeledes dit ansvar at sørge for, at visum og vaccinationer er på plads, samt straks efter modtagelse af programmet at tjekke, at alle oplysninger i programmet er korrekte og som aftalt. Du har også pligt til straks at tjekke, at eventuelt yderligere fremsendte rejsedokumenter svarer overens med det aftalte. 

Amazing Tours påtager sig ikke ansvaret for de følger, som ukorrekte eller mangelfulde oplysninger kan medføre før og/eller på rejsen. I dag kræver de fleste flyselskaber ikke genbekræftelse af flybilletterne, men det er din pligt, at holde dig opdateret om reglerne for flyselskabets krav om genbekræftelse. I kan altid få svar og hjælp til dette hos vores lokale agenter på destinationerne. 

Rejse- og afbestillingsforsikring

Amazing Tours anbefaler, at du tegner en rejseforsikring, der dækker dig under rejsen og en afbestillingsforsikring, der dækker dine udgifter, såfremt du må opsige aftalen grundet akut sygdom eller tilskadekomst hos dig selv eller et nært familiemedlem. Afbestillingsforsikring skal altid tegnes inden aftalens indgåelse og dækker frem til afrejsetidspunktet.

Forsikringerne kan tegnes gennem dit forsikringsselskab eller hos Gouda Rejseforsikring her.

Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Flybilletter

Hvis du benytter dig af kampagnebilletter og billig-flybilletter, gør vi opmærksom på, at disse skal betales og udstedes få dage efter bestillingen, og kan herefter ikke ændres eller refunderes. Hvis du selv booker billetter, påtager Amazing Tours sig intet ansvar for gennemførsel af flyrejsen eller ændringer af denne. 

Flytider

Alle skrevne flytider er lokaltider. Kontroller altid afgangstiderne i fremsendte dokumenter, da disse kan ændre sig i forhold til første reservation. Flyselskaberne kan korrigere deres afgangstider. Det er dit ansvar at holde dig opdateret med aktuelle afrejseflytider. 

Visum, Pas og Vaccinationer

Amazing Tours vil ved rejsens bestilling oplyse om, hvilke krav til pas, visum og vaccination samt indrejserestriktioner, der på tidspunktet for rejsens bestilling er gældende for indrejse til det/de pågældende land/lande, hvortil rejsen bestilles.


Det er dit ansvar at gøre dig bekendt med eventuelle ændringer af disse krav inden afrejsen. For oplysninger om ikke obligatoriske vaccinationer til det/de pågældende rejsemål, henvises til egen læge eller Danske Vaccinationslæger. Passet skal være gyldigt ved afrejsen, og i de fleste lande er det påkrævet, at passet er gyldigt minimum 6 måneder efter hjemrejsen. Amazing Tours oplyser kun om visumkrav, der gælder for danske statsborgere. Andre landes statsborgere skal selv sørge for at gøre sig bekendt med visumkrav til det/de land/lande, som rejsen går til. Amazing Tours påtager sig ikke ansvar grundet manglende visum, vaccinationer eller pas, der er ugyldigt eller udløbet. I flere lande er det et krav, at der i passet findes minimum 2 blanke sider ved siden af hinanden ved indrejse. 

Internationale hotelregler

I de fleste lande følges internationale hotelregler vedr. check-in/check-ud, der siger, at check-in er kl. 15.00 og Check-ud kl. 12.00.  I visse lande er check-ud kl. 10.00.

Overdragelse af rejsen til anden person

Det er ikke muligt at overdrage rejsen til anden person, pga. regler hos Amazing Tours ́ leverandører. 

Ved kundens udeblivelse

Hvis du ikke møder op til udrejse eller hjemrejse på angivet tid og sted, eller hvis du ikke kan gennemføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, kan du ikke få refunderet hele eller dele af rejsen. Udeblivelse fra ét fly, annullerer automatisk resten af flyvningerne i billetten. Ønsker du under rejsen ikke at benytte dig af en eller flere bestilte ydelser, kan du ikke få refunderet denne/disse ydelse/ydelser. 

Reklamationer på ferien/rejsen

Hvis du under ferien mod forventning skal fremsætte reklamation, skal dette ske direkte til luftfartselskabet, hotellet eller til Amazing Tours ApS ́ lokale samarbejdspartner/agent på destinationen. Hvis fejlen eller manglen ikke afhjælpes med det samme, kan Amazing Tours ApS kontaktes på SMS eller e-mail. Hvis fejlen/manglen ikke imod forventning hurtigt er udbedret, skal du få bevis på din reklamation. Manglende bevis på reklamation vil medføre tab af retten til senere at klage til Amazing Tours ApS.

Eventuel klage skal fremsendes til Amazing Tours ApS senest 14 dage efter hjemkomst. Amazing Tours ApS er medlem af Rejsegarantifonden, medlemsnummer 2824. Hvis reklamationen ikke kan løses til kundes tilfredshed, kan kunden indbringe sagen for Rejseankenævnet.

Arrangørens ansvar

Amazing Tours ApS er som anført i Pakkerejseloven teknisk arrangør, og er ansvarlig for at gennemføre pakkerejser i henhold til fremsendte program, eventuelle andre rejsedokumenter udstedt af Amazing Tours  samt på www.amazingtours.dk
. Hvis dele af dit rejsearrangement er købt af anden udbyder, rejsebureau eller flyselskab, er Amazing Tours  ikke ansvarlig for denne del af dit rejse/arrangement. 

Arrangørens aflysning eller ændring

Amazing Tours kan annullere temarejser og grupperejser grundet manglende tilmelding. Amazing Tours må annullere rejsen op til 21 dage før afrejse. Du kan tilbydes en erstatningsrejse, men ønskes denne ikke, har du krav på tilbagebetaling af rejsen. Amazing Tours ApS har ret til at foretage ændringer i en grupperejse eller temarejse grundet manglende tilmelding eller andre årsager. Hvis du herefter ikke ønsker at deltage, vil dit indbetalte beløb blive tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende. 

Prisændringer efter accept af rejsen/indgåelse af aftalen

Amazing Tours har i henhold til Rejsepakkeloven ret til at hæve prisen på pakkerejsen efter indgåelse af aftalen, hvis der sker ændringer i skatter, afgifter, brændstofpriser, transportomkostninger, lufthavns-omkostninger mv. Amazing Tours forbeholder sig endvidere ret til at hæve prisen på pakkerejsen, ved betydelige valutaændringer brugt til kalkulering af rejsens pris. En prisændring vil hurtigst muligt og senest 21 dage før afrejse blive meddelt dig. Overstiger prisstigningen mere end 10% af rejsens pris kan du afbestille rejsen og få det indbetalte beløb retur. Sker der ændringer i nedadgående retning, kan du ikke kræve prisnedsættelse. 

Øvrige betingelser

Der tages forbehold for trykfejl.

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45