”At rejse ud i verden er for mig en uudtømmelig kilde til oplevelser og inspiration – og det ligger dybt i mig at opsøge nye destinationer, finde de helt særlige hoteller og oplevelserne, der sætter sig fast i bevidstheden. For mig er verden en kombination af de store, kendte sights og det helt nære hverdagsliv – for ingen af delene kan stå alene.
Udover at have boet 16 år i udlandet, så skriver jeg over 70 lande på mit rejseCV. Gennem næsten hele mit liv har jeg bygget en kombination af personlig erfaring som globetrotter og professionel, praktisk viden som del af rejsebranchen – som jeg nu deler ud af i en tæt-på-det-hele dialog om hver enkelt rejse, jeg arrangerer.
Jeg er dybt fascineret af lokallivet på mine destinationer, som jeg både kender personligt og konstant holder mig opdateret på gennem mine lokale netværk. Derfor elsker jeg også at guide dig til de små livsnyderoplevelser, som du ikke lige finder på din vej. De ukendte spisesteder, upcoming restauranter og lokale baggårde, tagrestauranterne og de gemte perler, som krydrer dit rejseliv.
Brug mig som sparringspartner i din planlægning og undervejs – og forvent at din rejse bliver præcis så ’amazing’ og personlig som du drømmer om – uanset destination.
Jeg glæder mig til at sende dig ud i verden med et ’God ferie’ i bagagen!”
Jens
”Med +16 års brancheerfaring griber jeg bolden og håndterer en lang række bookinger, praktiske detaljer og administrationsopgaver omkring en stor del af de individuelle rejser, som vi planlægger og booker for jer. Fanger I mig på telefonen, så er jeg altid klar til at dykke ned i de enkelte rejseplaner – og svare på praktiske spørgsmål. Uanset om det handler om selve rejsen, hotellerne eller aktiviteterne på de enkelte destinationer.
Mit personlige rejseCV er stort, jeg kigger nysgerrigt ud i verden, kender mange af vores destinationer – og har yderligere erfaring firmarejser, temarejser, etc. i Europa. Og så har jeg i tidligere jobs arbejdet sammen med Jens i +7 år – og deler passionen for de små detaljer: Lokaloplevelserne, de hemmelige kroge, de gastronomiske oplevelser langt fra alfarvej – og en nærværende service, der gør rejsen uforglemmelig.”
”Som administrativ og praktisk backup hos Amazing Tours byder jeg både ind med mange års erfaring fra rejse- og hotelbranchen – og personlige oplevelser fra en stor del af verden.
Mit professionelle CV tæller bl.a. rundrejser i Fjernøsten hvor jeg har boet, arbejdet og haft mit hverdagsliv i Bangkok, New York og Israel – og har derudover personlig oplevet langt størstedelen af vores destinationer.
Jeg kan bidrage til din rejse med tips om de spændende markeder, de gode, lokale butikker, spaoplevelserne og give dig svar på de små praktiske spørgsmål, der dukker op, når du forventningsfuldt ser frem mod én af de helt store rejseoplevelser.
Jeg er tæt på dialogen om din rejse, kender din rejseplan, når du er afsted – og ved hvordan jeg kan guide dig, når du har brug for input eller svar på uafklarede spørgsmål.
Vi er nemlig aldrig længere væk end et opkald eller en mail …
Sanne
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.