Sanur

Omkring Sanur finder du det roligste af Balis strandområder med en stemningsfyldt strandpromenade, masser af restauranter, små hyggelige butikker, cafeer, populære coffee shops og barer. En ikke mindre end 5 km lang strandvej langs den smukke strand frister til strandliv, afslapning og god mad.

Vidt forskellige hoteller og private Villa Resorts står klar til at forkæle dig med indonesisk luksus, stemningsfulde værelser og smukke poolområder. Præcis det det der matcher dine drømmer og ønsker … og samtidig er Sanur et fint udgangspunkt for udflugter og aktiviteter.

Seminyak

Omkring Balis nye, hippe strandområde, Seminyak, leves livet på strandene – ikke mindst fra solen går ned til den igen står op. Ikke uden grund bliver Seminyak mere og mere populær. Her finder du nemlig Balis bedste og mest populære Beach Clubs, de dejligste restauranter, god shopping i små butikker og det helt rigtige aftenliv på og omkring strandene.

Jimbaran

Ikke langt fra ikoniske Kutas livlige strand finder du én af Balis bedste strande, Jimbaran, som er et skønt område til en dejlig ferie. Livet leves på stranden og i solen, hotellerne er blandt Balis allerbedste, de skønne villaer og små, autentiske boutiquehoteller gemmer sig overalt – og restaurantscenen strækker sig fra små lokale gadekøkkener, der serverer en lille oplevelse til én af øens mest kendte seafood-restauranter, som tilbereder frisk fisk og skaldyr på stranden hver eneste aften.

Candi Dasa

Candi Dasa på Balis nordlige østkyst ligger smukt ved klipperne ud mod havet – og er en gammel fiskerlandsby, som trods turismen har beholdt sin autentiske charme. Den er omkranset af et par af øens populære strande, Virgin Beach og Pasit Putin Beach – og kører du bare lidt længere finder du den sorte strand Pantai Labuan Amok, der er kendt for exceptionel god snorkling men også som base for gode sejl- og fisketure.


Candi Dasas mange hyggelige hoteller ligger ved klipperne og byde på de flotteste udsiger fra haver og poolområder, restaurantlivet er mangfoldigt og skønt … og de skønne dage i solen brydes nemt med rafting, cykelture og trekking tæt ved vulkanen, Agung.

Fra den nærliggende havn er der afgang til Gili … og Candi Dasa er perfekt til en individuel rundrejse, som tager dig videre rundt på Bali eller til resten af Indonesien.

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45