Solen står stille op i horisonten, himlen får de smukkeste nuancer, et par fugle pipper i palmerne og en munk går roligt forbi din terrasse på sin morgentur … mens der dufter af friskbrygget kaffe og temperaturen langsomt stiger i takt med solen.
Når dagen starter langsomt og stille, når du har masser af tid til at vågne og nyde roen, så ved du præcis hvor sund barfodsluksus i Thailand er for sjælen. Her sætter du selv dagsordenen og tempoet for din dag …
Drømmer du om muligheden for at opleve lidt i løbet af dagen, så anbefaler vi de små fredfyldte øer med smukke strande, små stemningsfulde hoteller i både mellemklassen og det vi definerer som ’primitiv luksus’ – og en natur, der inviterer til små trekkingture gennem regnskoven til smukke vandfald, ukompliceret snorkling direkte fra stranden eller på korte sejlture – og fine lokale restauranter, hvor du spiser din middag med bare tæer i sandet.
Kig mod Koh Kood tæt ved den Cambodianske grænse og se ildfluerne lyse aftenen op … eller søg mod Koh Kradan ud for Krabi, hvor lange strande lokker til badeliv og gåture – og til at krydse øen til fods og opleve solen gå ned over havet. Her finder du fantastiske snorklemuligheder på et stort, levende rev … og longtailboats, der tager jer ud til små og større naboøer.
Ægte feel-good stemning finder du også i bjergene og junglen i det nordlige Thailand omkring Chiang Mai, Chiang Rai eller Pai.
Barfodsluksus og feel-good, hvor tempoet er i laveste gear, findes mange steder i Thailand. God thaimad, ro og tid til hinanden – og tid til at slå tankerne fra. Måske kan det være omdrejningspunktet for en hel ferie – måske en afrunding på en oplevelsesrig rundrejse. Den individuelle rejseplanlægning lader alle muligheder være åbne
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.