I den nordligste del af det nordligste Australien ligger delstatens hovedstad, Darwin, med en livlig og afslappet atmosfære, som uden tvivl tager afsæt i det skønne, tropiske klima og følelsen af sommer året rundt. Byen er porten til områdets mange nationalparker, og det venlige klima giver dig de bedste rammer for at opleve både Litchfield, ArnhemLand og den største og mest kendte, Kakadu National Park.
Et fantastisk naturunivers med floder, sletter, regnskove og vådområder og et rigt dyreliv. Lad fersk- og saltvandskrokodiller give dig et lille gys, oplev sporene fra Australiens, fascinerende fortid i de mange aboriginale klippe- og stenmalerier og se de fantastiske vandfald. Helt eventyrlige køreture i Australiens fascinerende outback.
Som et højdepunkt på din vildmarksoplevelse skal du selvfølgelig også besøge Ayers Rock – eller Uluru, som unægtelig er en af Australiens største attraktioner. Den enorme monolit kan opleves på mange måder … overvej og du skal se en solopgang eller nyde en middag med udsigt til kæmpestenen i solnedgangen eller bruge dagen på at vandre omkring den og få en unik naturoplevelse.
Hold en pause i de ældgamle kløfter i Katherine Gorge, besøg de varme kilder i Mataranka – og sving også forbi en ægte, autentisk pub, inden du slutter dit besøg med Alice Springs, som er udgangspunktet for the outback – og bl.a. også for the Flying Doctor Service, der flyver lægehjælp til det tyndt befolkede område, samt Scholl of The Air, der underviser områdets børn. Et unikt indblik i hverdagen i et land med vilde afstande.
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.