Når Australiens forår spirer i august/september samles australierne i parken og på havnen ved Utzons spektakulære operahus, som er byens umiskendelige vartegn – og som dansker kan du næsten ikke undgå at føle en smule stolthed, når du iagttager det imponerende bygningsværk. Du har hørt historien om byggeriet – og nu ligger de markante sejl lige foran dig …
Feriedage i Sydney er en kombination af seværdigheder og det at mærke byens puls – for Sydney er en både flot, imponerende og hyggelig storby. Oplev den karakteristiske arkitektur, bevæg dig til fods under smukke broer, gennem parker, over torve og pladser– og bliver en del af sommerlivet med BBQ på strandene og cafeerne, hvor de lokale møder venner og familie, tag på lørdagsmarked i Paddington, drys gennem det nye trendy område ved Oxford Street.
Og mød historien! Højt på vores historiske oplevelsesliste står The Rock, hvor irerne som de første fremmede gik i land, Paddingtons hyggelige stemning, tag en guidet tur gennem den arkitektoniske perle, Operahuset – og sejl ud til byens stemningsfulde forstæder, Dover Heights, Double Bay og Ms. Macquaries Point, hvor udsigten til Sidney hele tiden forandrer sig.
Er du lidt eventyrlysten, så vælg den vilde oplevelse af en helt særlig Bridge Walk på Sidneys Harbour Bridge. Udsigter, stemning, australsk autencitet – og har du ekstra dage i Sidney og lyst til at hoppe i vandreskoene, så får du på den 6 km lange Coogee Costal Walk et helt nærværende indtryk af smukke strande, klipper og udsigter … med små stop på hyggelige cafeer på vejen bliver det ikke bedre.
Men vigtigst af: Grib stemningen og få en helt magisk storbyferie: Den afslappede stemning på legendariske Bondi Beach, australierne skønne personlighed … så bliver sommerlivet ikke bedre.
Cykelture, ballonflyvning, ride- og vandreture, oplevelser på vandet er bare eksempler på de mange aktiviteter, som du møder i Hunter Valley, når du kører fra Sydney med kurs mod Blue Mountain. Kombiner naturoplevelserne i den smukke bjergkæde med udsigten til pragtfulde vinområder – og måske en lille vin-, oste- eller chokoladesmagning i de mange hyggelige småbyer undervejs?
En fin forlængelse af dine oplevelser i Sidney på vej mod strande, the outback eller rev!
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.