Kuala Lumpur

Hovedstaden Kuala Lumpur er en velfungerende by på den sydlige del af Malacca halvøen, som på en spændende måde mixer fortid, nutid og fremtid. På Merdeka Square i centrum af KL, som Kuala Lumpur hedder i daglig tale, oplever du de gamle kolonibygninger, som i dag rummer Højesteret og landets administration – og samtidig står China Towns flotte, gamle kinesiske huse i stærk kontrast til det moderne KL med bl.a. Petronas Towers, der indtil for få år siden var verdens højeste. Søger du en smule ud af byens centrum, finder du også mindeområdet for faldne krigere samt Batu Caves, med de mange trapper op til helligdommen …

Kuala Lumpur

Her er god shopping og et spændende restaurantliv … lidt af det hele fra tidlig morgen til sen aften.

Malacca

En sejltur på floden er et must i Malaysias blandede, brogede by, Malacca, som du kan møde syd for Kuala Lumpur. I glimt fra byens stolte historie finder du det flotte portugisiske fort, Xavier Kirken og alle de øvrige, røde hollandske bygninger, smukke kinesiske huse – og gaden der blander alverdens religioner med både en moské, et buddhistisk tempel og en kristen kirke. Byen er UNESCO fredet og forandrer sig ikke, selvom livet går videre og sætter ny kant på hverdagen.

Taman Negara

Malacca halvøens ikke mindre end 130 millioner år gamle regnskov åbner for et helt katalog af smukke naturoplevelser. Sejl på floden til regnskoven inderste, forsæt opdagelserne på vandring på de hængende broer i trætoppene, tag på jungle trekking eller endnu vildere – nat jungletrekking, tag med ud og fisk eller oplev det hele fra junglens observationstårne. Oplevelser til alle – uanset hvor stor eventyrlysten er.

Camaroun Highland

Camaroun Highland er englænderne kølige højland – og en smuk køretur bringer dig fra varme byer og dale til britiske bygninger og traditioner – blandt temarker, plantager og lokale markeder. Søg i de engelske kolonisters fodspor mod Five O´Clock Tea med scones og friske jordbær og nyd de skønne hoteller, som danner en smuk ramme om dine dage i højlandet.

Penang

Penangs hovedby Georgetowns små krogede gader emmer af hyggelig lokalliv og viser dig den fine, kontrastrige blanding af gammel, britisk kolonitids historie og kinesiske og mellemøstlige handelstraditioner. Igen sat i perspektiv af moderne shoppingcentre. Oplev byens klassiske, hoteller, markederne, templer og udsigten fra Penang Hill – og søg mod Ferringhi Beachs afslappede ferieliv med gode hoteller og strandstemning.

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45