Ørkenen i Namibia

Safari i Namibia … uopdaget & råt

I den stærkeste kontrast til den smukke blå himmel rejser de ikoniske, røde sandmiler sig fra det afrikanske landskab og bliver næsten levende i solopgangen – mens dyrenes dæmpede lyde og synlige spor vidner om liv …

Med en ualmindelig smuk dag i Namibias røde sand foran dig oplever du det fantastiske sceneri fra en sagte svævende luftballon – og nyder roen, inden du bestiger de høje bjerge af sand og går på opdagelse i naturens imponerende værker.

Velkommen til Namibia! Et uopdaget rejseland som overrasker dig som destination for en oplevelsesrig ferie, du aldrig glemmer.

Som safariland byder den gamle tyske koloni på bl.a.  leoparder, løver, chimpanser, bjergzebraer, giraffer og elefanter – og vælger du Namibia til din næste kør-selv-ferie, får du ikke bare safari men også dramatiske og smukke scenerier, deltaer, utæmmet natur, canyons, floder og en rig, fascinerende kultur. Og du deler ikke oplevelsen med de mange … i Namibia er der stadig langt mellem turister og også mellem de gode overnatningssteder.

Lad et nyt safarieventyr begynde …

Windhoek

Namibias hovedstad ligger centralt i landet og vil typisk være startpunktet for din ferie. Du oplever en ren, sikker og velfungerende metropol, hvor den tyske indflydelse og struktur fra kolonitiden ikke fornægter sig.  Mange steder tales det tyske sprog på fornuftigt niveau – og det er nemt at komme omkring og få indtryk og oplevelser på rejsekontoen.

Besøg det gamle fort, Alte Feste, 1800-tallets Kristuskirche – og oplev hvordan den historiske arkitektur blander sig med iøjnefaldende, moderne bygninger med et imponerende internationalt præg. Rund dagene i hovedstaden af med gode madoplevelser … restaurantscenen er spændende, lokal og international.

Røde sanddynger i Soussusvlei

Soussusvlei

Soussusvlei er Namibias mest kendte og mest spektakulære naturfænomen og en del af nationalparken Namib-Naufluft. De ikoniske røde sandmiler er et imponerende syn. Som nogle af verdens højeste rejser de sig op til 400 meter over det omkringliggende landskab – og som sollyset ændres fra morgen til aften, skifter de karakter og udtryk.

Dyrelivet er rigt og samtidig gemmer Soussusvlei på overraskelser, som tager dig tilbage i tiden – og vidner om den røde sandørkens langstrakte historie.

Står en ballonflyvetur på din to-do-liste, så bliver du ikke skuffet, hvis du vælger at lade den blive til virkelighed i Soussusvlei. Her går den hånd i hånd med en uforglemmelig champagnebrunch i det majestætiske, røde landskab. En imponerende start på dagen, inden du bestiger sandbjergene…

Etosha 

I Etosha Nationalpark skaber den hvide sandjord store kontraster til den blå himmel og de tre store vandhuller, hvor der altid er et meget rigt dyre og fugleliv.

En million flamingoer, mange store katte, store flokke af zebraer, strudse og impalaer er blot nogle af de dyr, der er omdrejningspunkterne for dit Game Drive i Etosha.

De små, hyggelige og helt specielle overnatningssteder sætter prikken over i’et og er en oplevelse i sig selv … det er også her ved hotellet eller campen du efterlader din lejebil.

Swakopmund | Skeleton Coast | Damaraland

Med en beliggenhed ved Namibias maleriske kyst folder Swakopmund sin markante tyske fortid ud i åbne boulevarder og smuk arkitektur omgivet af ørken og ikke mindst Skeleton Coast, hvor rester af strandede skibe ligger side om side med skeletter fra strandede hvaler, som bukkede under for det voldsomme hav i kystens tætte tåge.

Skeleton Coast strækker sig langs Atlanterhavet og er verdens største kirkegård for skibsvrag. Kysten afgrænser det golde ørkenområde, Damaraland, som også omfatter Namibias højeste bjerg.

Damaraland er stort set uden vegetation, en naturoplevelse, som ikke findes andre steder i verden – og bevæger du dig fra kysten og ind i landet vil du først møde sæler og ørne og siden elefanter, næsehorn, zebraer, sjakaler, giraffer og ørkenløver samt mange andre dyrearter. Du er stadig på safari! Desuden findes her tusindevis af fascinerende klippemalerier, der er mange tusinde år gamle.

Selv i dag er der et strejf af uhygge på Skeletkysten og en helt speciel stemning i Damarland – men det opvejes rigeligt at turistbyen Swakopmunds afslappede og tilbagelænede stemning, som gør byen sjov, underholdende, hyggelig og centrum for alverdens adventureoplevelser.

Palmwag | Kunene

Ved Uniab floden finder du det idylliske naturreservat, Palmwag. Navnet referer til områdets usædvanlige palmetræ, hyphaena pertesiana, men for de fleste er Palmwag i høj grad en base for Kunene-regionens mange aktiviteter.

Områdets imponerende Epupa vandfald og Kunene floden har gennem århundreder været livgivende for både mennesker og dyr – og giver nu mulighed for treks ad smukke trailruter, kano- og kajaksejlads, oplevelsesrige game drives og besøg i de traditionelle Himba landsbyer.

Præcis her møder du den største bestand af sorte næsehorn, de store katte, giraffer – og ikke mindst lokker floden de store elefanter tæt på de smukke camps for at bade og drikke.

Fish River Canyon

I det sydlige Namibia finder du verdens næststørste kløft med smuk natur og nogle af verdens mest kendte treks. Områdets ganske få overnatningssteder sætter naturlige begrænsninger for antallet af trekkingturister, hvilket gør oplevelsen ekstra speciel.

Sæt 3 til 5 dage af for at gennemføre et trek igennem dele af den 100 km lange kløft.

Kombiner med Sydafrika

Sydafrikas beskriveligt smukke natur folder sig ud på en afslappet, fri kør-selv-ferie mellem vinmarker, uforglemmelige strande & pingvinkolonier. Cape Towns gourmetmekka venter – safarien venter forude! Sydafrika er fantastisk!

Elefanter i Botswana

Kombiner med Botswana

Et fjernt, ukendt safariland … og ikke desto mindre en drømmedestination, når du søger de helt autentiske naturoplevelser i et utrimmet safariland fyldt med overraskelser. Få turister, begrænsede overnatningsmuligheder og en helt anderledes safarioplevelse. De store uudforskede naturområder venter!

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45