Når skyerne letter og dagen vågner med blå himmel og sol … og Afrikas højeste bjerg med sin sneklædte top rejser sig med sine 5.895 meter, forstår du, hvorfor Kilimanjaro står højt på mange ’bucket-lists’ verden over. Kilimanjaro er et enestående syn – og et lige så enestående trek, som er krævende men fysisk inden for rækkevidde.
Ved foden af bjerget – på grænsen til Kenya – ligger samtidig Kenyas bedste safariområde i Amboseli, og lige præcis derfor er området omkring Kilimanjaro interessant, uanset om du er til bjergbestigning eller ikke.
Sammen med vores professionelle samarbejdspartnere, kan vi arrangere din bjergbestigning– og sikre dig en smuk tur op ad det ikoniske bjerg. Og efter dit trek til toppen, kan vi omsætte dine rejsedrømme til konkrete planer, uanset om du søger en afslappet badeferie oven på strabadserne eller vil opleve livet på savannen.
Mulighederne er mange …
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.