Palmerne svajer stille over stranden på de mange skønne badesteder og eksotiske øer. Det turkisblå hav indbyder til en svalende dukkert. Gå lange ture i vandkanten, nyd et billigt måltid mad på stranden eller spis friskfanget, ostegratineret hummer.

Tag på bådtur eller gå på oplevelse på øen. Nyd solnedgangen og lydene fra regnskoven og kom helt ned i gear …

På de utallige eksotiske tropeøer i det sydlige Thailand venter lange, skønne dage med afslapning og mulighed for at få batterierne ladet op. Hver ø med sit eget særpræg. På mange af dem leves livet i et stille og roligt tempo, mens andre byder på lidt mere natteliv.

Koh Chang | Koh Kood | Koh Mak

Forestil dig ikke mindre end 52 bountyøer spredt ud over det turkisblå hav. Allerede når båden forlader fastlandet fornemmer du den skønhed, du er på vej mod. Er du heldig, springer delfiner og flyvefisk langs båden, og snart spotter du de frodige, grønne bjerge og de palmefyldte strande. Thailandsk charme – befriet for omverdenens travlhed.

Koh Changs tætte regnskov er kulissen for øens eksotiske strande og charmerende resorts. Nysgerrige aber kigger ud og møder dig, når du tager på opdagelse i regnskoven med privat trekkingguide og oplever et rigt dyre- og planteliv. På White Sand Beach rykker restauranterne hver aften ud på stranden, så du med fødderne i sandet kan nyde seafood BBQ og thaimad til lyden af bølgernes lette skvulpen. Efter middagen fortsætter aftenen med livemusik på kultstedet Oodies eller på Kai Bais hyggelige barer.

Koh Mak er den mindste af de tre øer. Her står tiden næsten stille. Lange afslappede dage på stranden, en tur rundt på øen og tid til fordybelse venter. Naturen er mindre dramatisk uden bjerge og regnskov. Til gengæld byder havet ud for øen på fine rev til en snorkeltur.

Koh Kood er en af Thailands smukkeste øer. Eventyrlige sandstrande, krystalblåt vand, små charmerende resorts og en massiv og tæt bevoksning på de mange bjerge. Sceneriet er blændende overalt på øen.

Kom helt ned i gear, nyd udsigten over havet fra dit værelse, din bungalow eller villa, nyd hinanden, lad dig køle af i et af de brusende vandfald og oplev den farvestålende betagende undervandsverdenen.

Og hvorfor nøjes. Du kan kombinere øerne – og få minderne om vidt forskellige feriedage med hjem fra din ferie.

Hua Hin | Koh Talu

Den kongelige ferieby, Hua Hin, ligger få timers kørsel fra Bangkok. Med sin stille charme og rolige atmosfære byder Hua Hin på et hyggeligt centrum med butikker, restauranter, barer og markeder. På byens lille mole ligger fiskerestauranterne side om side – og tæt på centrum finder du et afslappet, hyggeligt street food område, hvor madboderne bugner af billige, autentiske madoplevelser. Langborde, lyskæder – og lokal musik …

Byen markerer sig med flere kendte golfbaner og luksuriøse resorts i fantastiske tropiske haver med indbydende pools, spacentre, motionscentre og flere lækre restauranter og barer.

Uden for centrum finder du sammen med andre spændende restauranter fusionskøkkenet på Coco 51 – og helt generelt kan vi hjælpe dig med at finde perlerne i det bugnende restaurantudbud. Tilsvarende kan vi booke golf, betale green fees og arrangere transport til og fra golfbanerne.

Ønsker du snokling og en mere afslappet atmosfære, så tjek en afstikker til Koh Talu – og snup måske et par nætter i helt andre omgivelser.

Koh Samui | Koh Phangan | Koh Tao

Palmerne vejer i verdens mest charmerende lufthavn, Koh Samui Airport, som har vundet mange priser for den eventyrlige stemning, der byder alle besøgende velkommen til øen.

Under indflyvningen titter små paradisstrande frem fra den tætte jungle på de to mindre øer Koh Phangan og Koh Tao og det turkisblå hav og palmestrandene ligger lokkende og lover en uforglemmelig ferie.

Koh Samuis små, unikke boutique resorts direkte på de skønne strande har gjort øen populær med et væld af vandsportsaktiviteter og mulighed for dykning og snorkling. Øen byder også på gode shoppingmuligheder, et stort udvalg af alverdens køkkener og et livligt natteliv.

Tag turen til Koh Phan Gan og besøg den smukke Thong Nai Pan Noi Beach på øens nordøstlige side. Nyd den helt tilbagelænede, afslappede atmosfære på de skønne luksusresorts, hvor du indkvarterer dig på værelser med direkte adgang til poolen og en storslået udsigt over havet og den kuperede regnskov eller i en stor privat villa med egen pool. Slap af med forkælelse på den palmefyldte paradisstrand, tag på opdagelse på øen, udforsk andre smukke strande og den hyggelige lokale landsby og nyd de kulinariske oplevelser fra de omkringliggende restauranter. Der er fine snorklemuligheder rundt om Koh Phan Gan.

I god afstand fra dette paradis finder du stranden Had Rin Nok, som er berømt for Full Moon Parties, som hver måned forvandler Had Rin Nok stranden i øens sydlige ende til et overfyldt dansegulv. Er partylivet ikke dig, så kan du trygt regne med, at dit resort ligger i passende afstand og dit ophold vil være afslappet og uforstyrret, selv når månen er fuld.

Fra både Koh Samui og Koh Phangan når du nemt naturskønne og fredfyldte Koh Tao, også kaldet Turtle Island. Som navnet næsten antyder, så er det her du finder den bedste snorkling og dykning fra små bugter og paradisstrande med skyggende palmer og charmerende resorts. Der er der ikke langt mellem dykkerskolerne og et dykkercertifikat til en fornuftig pris, hvis du bliver grebet af det forunderlige og farverige liv under havets overflade.

Krabi | Phi Phi Øerne | Phuket

Høje kalkstensbjerge, der knejser over havoverfladen, junglen i baggrunden og områdets skønne strande, gør Krabi til et eftertragtet rejsemål, hvilket samtidig betyder et veletableret hotel-, shopping og natteliv. Fortidens ro og stemning, som tidligere tiltrak de rejsende, der søgte ro og eventyr væk fra masseturismen, er forsvundet – menKrabier stadig absolut interessant.

Områdets største badeby Ao Nang byder på alt hvad hjertet begærer af hoteller, shopping, restauranter og barer langs den 700 meter lange strandvej med tilhørende promenade. Flere restauranter op af bjergsiden giver en fantastisk udsigt over byen og havet. Nabostrandene mod vest byder på endnu bedre strande med mere ro og afslapning.

Ud for Krabi ligger en perlerække af smukke, ubeboede paradisøer med palmeklædte bountystrande og krystalklart vand med gode snorklingmuligheder. Når du om morgenen sejler ud fra Krabi i din longtailbåd, er kursen sat mod en skøn og afslappet feriedag på en eller flere af disse tropiske øer.

Og også på fastlandet venter rigtig gode oplevelser. Oplev lokalstemningen i Krabi by, besøg grottetemplet Wat Tham Seua eller gå på marked. Find Khao Phano Nationalparkens regnskov, vandfald, grotter og rige dyreliv – og har du en klatrer gemt i maven, så vov dig ud i bjergklatring på områdets mange klippeformationer ved Railey West.

Drømmer du om endnu mere paradis, kan du sejle fra Krabi eller Phuket med speedbåd eller færge tilPhi Phi øerne, som er nogle af Thailands smukkeste øer med flot natur og fantastiske strande. Phi Phi Don er den eneste af de 6 øer, der er fastbeboet. Små stier, små veje og næsten ingen biler forbinder øens hoteller, restauranter og forretninger med hovedbyen Tonsais livlige og turistede område. Dit eget lille paradis finder du på øens østside, hvor 5 pragtfulde resorts ved øens bedste strand venter. Her ånder fred og ro med rig lejlighed til at nyde dagene på den palmefyldte strand med afslapning og en dukkert i det det smukke hav.

Læs en god bog, lej en speedbåd eller tag på tur til skønne snorklesteder. Besøg stranden, hvor filmen “The Beach” blev optaget, eller dyk med hajer ud for Phi Phi. Og vælg om aftenen din favorit blandt det lille udvalg af hyggelige restauranter på stranden.

Phuket er Thailands største og mest etablerede ø med sine lange strande langs øens vestkyst og feriebyer på rad og række. Den største og mest kendte, Patong Beach har et overvældende tilbud af hoteller restauranter, natteliv og shopping. Stranden er rigtig fin, vandet dog ikke helt klart.

Syd for Patong ligger Karon og Katas skønne strande og langt klarere vand. Skønt tempoet er noget roligere end i Patong Beach, finder du også her et rigt udvalg af hoteller, restauranter, barer og shopping.

Nord for Patong Beach hedder feriebyerne Kamala, Surin og Bang Tao. Her er tempoet roligere med et mindre udvalg af hoteller og restauranter og igen er kvaliteten af strandene og vandet rigtigt fin.

Generelt er udbuddet af aktiviteter på Phuket nærmest endeløst. Brug dagene på snorkling og dykning ved Andamanhavets paradisøer, på kokkeskoler, udflugter til temaparker og i en af verdens ældste regnskove i Khao Sak Nationalpark,

Væk fra de største turistområder finder du nogle af Phukets fantastiske luksushoteller og Villa resorts.

Koh Ngai | Koh Mook | Koh Kradan | Koh Lipe

Med vidt forskellige oplevelser ligger de 4 skønne tropeøer, Koh Ngai, Koh Mook, Koh Kradan og Koh Lipe som perler på en snor. Afstanden mellem dem er blot 30 minutters sejltur i speedbåd – og det er helt perfekte mål, hvis rejsedrømmen er et afslappende ø-hop med varierende aktivitetsniveau fra ø til ø:

På store, bjergrigeKoh Ngaifinder du de skønne, små hoteller side om side med restauranter og barer helt nede i vandkanten – og på øens eneste strand, som også er dér, hvor de lokale lever og bor …

Lokallivet påKoh Mookopleves bedst på cykel med hyggelige småture ud fra øens lille by, der ligger side om side med den paradisiske strand …

Og Koh Kradan er det perfekte valg, hvis du ønsker tilbagelænet luksus i skønne værelser eller villaer, som er bygget af smukke naturmaterialer – og hvis du værdsætter stilheden, roen, tid til at være og nyde og ikke mindst snorkling og kajakture på det fantastiske rev, der folder sig ud lige foran dit hotel. Koh Kradang er samtidig et godt udgangspunkt for små udflugter til naboøerne og det er nemt at booke longtailboats for et par timer, en dag eller en halv …

Og på den mest udviklede af de 4 øer,Koh Lipe, venter en livlig gågade med barer, musik og underholdning – og den smalle Sunset Beach med sine små hoteller langs stranden. 

De fire øer er en ferie i sig selv … men kan også fint kombineres med Nordthailands Chiang Mai, feriedage på Krabi eller et besøg i Bangkok.

Strand i Thailand

Kombiner med Bangkok

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45