Zimbabwe

Zimbabwe byder på enorme naturoplevelser. Lige fra storslåetheden omkring Victoria Falls til nogle af verdens bedste og mest uberørte safariområder til aktiv ferie, vandreture, smukke hoteller og sejlture på floder.

Som i de øvrige sydafrikanske safarilande, Namibia og Botswana, er turismen stadig ekstremt begrænset – og du får en autentisk oplevelse af at være ’alene’ i mødet med naturen & dyrene.

Skriv for mere info

Victoria Falls

Et af Afrikas Største naturscenerier strækker sig over 1,8 kilometer, hvor de store vandmængder fra nabolandenes floder strømmer udover klipperne og falder over 100 meter i et skummende inferno. På Zimbabwe-siden finder du mange udsigtspunkter og det bedste kig til vandfaldet, mens du på Zambia-siden finder både den berømte Devil’s Pool og kan sejle på Zambezi-floden.

Der er mange muligheder for aktiv ferie ved Victoria Falls. Du kan rafte, sejle i kano, cykle, zip line, springe i faldskærm, tage på Crocodile Cave Dives, - og det altid smukke Sunset Cruise.

Hwange National Park

Hwange Nationalpark dækker næsten et areal så stort som Serengeti i Tanzania, men det meget begrænsede antal besøgende gør safaroplevelserne helt specielle. De 46.000 elefanter er blot én af de 108 pattedyrsarter, der lever naturligt her – og krydret med små skønne camps og lodges, nogle af Afrikas bedste guider og måske en vandresafari, kan I forberede jer på forvente en unik oplevelse.

Rovos Rail

Et af Afrikas mest luksuriøse tog, Rovos Rail kører igennem Zimbabwes smukke natur og har bl.a. Game Drive udflugt i Hwange National Park. En 4-dages togtur med klassiske Rovos Rail starter oftest efter 2-3 dage ved Victoria Falls – og slutter i Sydafrikas hovedstad, Pretoria. Turen fyldes med store mad- og vinoplevelser mens det vilde, autentiske Afrika ruller forbi.

Togturen kunne naturligt rundes af med en skøn safari i Kruger Nationalpark – og ikke mindst et par dage i verdens smukkeste storby, Cape Town.


Zimbabwe kan naturligt kombineres med Sydafrika, Botswana, Namibia og Mozambique.

 

Få inspiration til din næste rejse