DE FIRE ÅRTIDER I USA

MED HISTORISK, EKSOTISK & MELLEMAMERIKANSK INSPIRATION

I kalenderen lige nu:

Mandag d. 28/9 kl. 18 | Restaurant Marinaen, Skamlingvejen 5, 6000 Kolding

Tilmeld eventuelt NYHEDSBREV for direkte besked om fremtidige Rejseaftener. Klik her


USA er en smeltedigel af metropoler og små åndehuller, sprød jazz og skøn blues, autentiske madoplevelser, tema- og, nationalparker med fantastiske scenerier og smukke strande … 24 timer i døgnet, året rundt. Du får nogle oplevelser om sommeren, andre når naturen skifter farve i efteråret – endnu andre om vinteren, og så starter det hele forfra, når alt igen springer ud. Vi guider dig igennem året med personlige oplevelser, historie og masser af billeder – og inspirerer dig til selektivt at finde det perfekte match mellem de oplevelser, du søger og dit rejsetidspunkt.

 Tips & tricks til kør-selv-ferien langs den amerikanske vestkyst, ideer til utraditionelle kombinationsmuligheder, hands-on viden og lokalkendskab fra New York, Washington, turen fra Chicago til New Orleans & Florida. Magien i at kombinere de store must-sees med små, gemte perler.

PAUSE |  Forvent meget mere af det amerikanske køkken end burgers, når rejseoplevelser deles med rejselystne mennesker over veltilberedt, amerikanskinspireret mad og et godt glas vin. Rejsetips & trick flyver over bordene på kryds og tværs …

HAWAII, DANSK VESTINDIEN & COSTA RICA | Efter pausen rejser vi i ord & billeder til nye & alternative feriedestinationer på det amerikanske kontinent. Dykker ned i historien, holder pause på de smukkeste strande og går på opdagelse i de vildeste naturoplevelser i regnskoven & langs de vilde kyster. Tag med … du vil ikke fortryde!


Både før, under og efter de to foredrag er Jens klar til at besvare dine spørgsmål – og i forlængelse af foredraget har du også mulighed for at booke et personligt møde, hvis dine rejseønsker kræver lige lidt mere. Lyt, opdag og lad dig inspirere …

Du er velkommen til at mødes med venner og familie, inden foredraget starter – dørene åbner senest 1 time før arrangementet starter - og restauranten er selvfølgelig også åben efter 2. runde, hvis I har lyst til at nyde en kop kaffe, et glas vin eller en kold øl. Også her har du chancen for at få svar på eventuelle spørgsmål – vi har ikke travlt…

Book plads til denne rejseaften

Få inspiration til din næste rejse