BARFODSLUKSUS PÅ EKSOTISKE MAURITIUS

Mauritius er et skønt sammensurium af kulturer, der mødes i en befolkning, der trækker tråde til både Afrika, Asien & især Europa. Landet har været koloniseret i flere hundrede år – først af hollænderne, senere af Frankrig og England – og især den franske indflydelse i form af gadenavne og en tydelig fransk arkitektur er drysset ud over hele øen og afspejler en kolonitid, som har gjort øen til en charmerende lille perle.

Landet er i dag ét af Afrikas rigeste, befolkningen er stolt, imødekommende og hjælpsom, alle taler fransk og engelsk – en kombination, der gør hele Mauritius til et trygt rejseland. Både når du bevæger dig rundt til fods og hvis du lejer bil, nyder friheden og kører (i venstre side) gennem bjergene mellem de små landsbyer og tager små stop på de mange offentlige strande. Masser af små, gode oplevelser.

Vejret er skønt fra januar til december men topper i marts, april, maj og igen i oktober, november. Gennemsnitlig har Mauritius 6-8 daglige solskinstimer og en behagelig brise, der gør det smukke land til et skønt rejsemål året rundt.

Strand & vand

En ferie på Mauritius er indbegrebet af en eksotisk badeferie og som perler på en snor langs ligger der langs hele øens kystlinje en bred palet af skønne boutiquehoteller bygget i smuk kolonistil, afrikansk inspirerede oaser, skønne resorts og ultramoderne luksushoteller. Det er blot at vælge …

På samme måde har de smukke strande vidt forskellige atmosfærer & ’personligheder’, hvilket er værd at dykke ned i, så matchet mellem strand og ønsker er perfekt:

Er drømmen de ultimative naturstrande, hvor bølgerne rejser sig højt i vinden – eller rolige, hvide sandstrande, der ligger beskyttet af øens koralrev – eller noget midt i mellem? Er det hyggeligt at snuppe en sejltur ud til koralrevet – eller bedre at snorkle direkte fra stranden og selv vælge de små pauser fra sol & afslapning? Og skal havet omkring Mauritius bruges til andet og mere?

  • En afslappende sejltur på det smukke, blå hav på en rolig katamaran?
  • En stille sejltur på et paddle board eller i en kajak
  • En Whale Watching-sejlads for måske at se de fascinerende hvaler, der lever naturligt i havet omkring øen?
  • En svømmetur med delfinerne i det åbne hav?
  • Eller måske en ægte deep sea fishing-tur?

Tilbage på land

Mauritius’ natur er enestående med bjerge og kløfter, vandfald og vulkaner, regnskov og søer. Skjult i den imponerende, utæmmede natur ligger naturparker, store sukkerrørsplantager, gemte hindutempler, bygningsværker af lavasten – og selvfølgelig øens ledende hovedstad, farverige Port Louis.

Her kan du gå på opdagelse på de lokale markeder, sætte tid af til lidt shopping, besøge den stemningsfyldte havnefront, dykke ned i kolonitidens arkitektur og monumenter, finde en skøn restaurant, drikke en god kop lokalkaffe, nyde livet …

Uanset om du kører selv eller vælger den private udflugt med chaufførguide får du afslappede ferieoplevelser med hjem. Og skal det ikke være helt så afslappet, så har øen 9 golfbaner, store områder med afmærkede cykelruter, trekking til bjergtoppene, zip-lining. Selv ikke de mest aktive kommer til at kede sig!

Gastronomi, vine & lokal rom

Helt generelt er det gastronomiske niveau højt og båret af en kombination af kolonitidens franske indflydelse og et populært indisk køkken, som er kommet til Mauritius med fortidens indiske arbejdskraft, hvis efterkommere i dag udgør omkring halvdelen af befolkningen.

Ofte matches spisestedernes menuer af et vinkort med det bedste fra Sydafrika, Frankrig og New Zealand, da den lokale vinproduktion er begrænset til et enkelt godt hus. Er du til vin, så er det måske også værd at kigge ned i nogle af hotellernes imponerende vinkældre, hvor den største rummer ikke mindre end 35.000 flasker.

Og sidst men ikke mindst, så er der jo den lokale produktion af kaffe, te og rom. Smagsoplevelser som du ikke må snyde dig selv for. Søg producenterne og de små rom-schacks på strandene eller i de små lokale byer og få en helt særlig oplevelse.

En ferie på Mauritius kan være det hele … fra afslappende barfodsluksus til en aktiv naturoplevelse … og et rejseprogram kan defineres præcis efter jeres ønsker.

Dubai

Oplev Dubai

Dubai er en af verdens største ‚legepladser‛ – fyldt med imponerende arkitektur, prestige- og statussymboler og ikke mindst skønne, luksuriøse hoteller, restauranter og shopping på alle niveauer. Et naturligt stop, hvis du vil dele den lange rejse i 2 …

Besøg Qatar

Forlæng din ferie et par dage – og oplev et lille hjørne af fascinerende Mellemøsten. Duft krydderierne, gå op opdagelse i bazaren, smag de simrende, arabiske retter. Strejf rundt, vær nysgerrig og fortsæt til luksus på den store, kunstigt opførte ø, Perlen! Mere kontrastfyldt bliver det nok ikke.

Safari i Kenya

I Kenya finder du et af verdens bedste safariområder med de store sletter og savannen, der dufter af natur, græs og støv. Fantastiske safarioplevelser venter … hvis du vil kombinere sol & afslapning med dyreliv & natur!

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45