Den franske kolonitids charme og arkitektur kappes med verdens største religiøse monument om at imponere dig – mens du næsten fælder en tåre over de grusomme spor efter folkemord og menneskelige tragedier.
Tag med på en rejse igennem et fascinerende, kontrastfyldt land, der byder på utrolige oplevelser, god mad, smukke naturscenerier og en venlig og åben befolkning – og gennem en tidsperiode, der strækker sig fra 1200-tallet til lige nu og lige her!
Når du kommer hjem vil du længes efter smagen af karakteristiske Amok-retter, red curries, Loc Lac og sunde shakes fra gadekøkkenernes små vogne. Du glemmer aldrig historien, som aldrig må gentage sig, og det inspirerende land, der på forunderlig vis rejser sig igen og igen!
Frodige rismarker, en afslappet atmosfære, autentiske byer – og synet af de mange hundrede sandstensformationer, som rejser sig i UNESCO fredede Halong. Vietnam er enestående og storslået natur kombineret med en utrolig spændende krigshistorie, et fantastisk køkken og strand & stemningsfulde hoteller.
Thailand er kultur og barfodsluksus for alle pengene. Her dufter, smager og føles fantastisk – og så er Thailand et ukompliceret og trygt land at være turist i. Én af verdens mest inspirerende byer, Bangkok, øliv på alle niveauer. Oplevelser og hoteller, du aldrig glemmer!
Myanmar vil indfange dig med historie, mystik og stemning. De store floder, fantatiske bygningsværker, templer og en befolkning, der tager i mod dig med åbne arme. Det tidligere mystiske Myanmar er ét af Sydøstasiens smukkeste lande og en spændende kombinationsmulighed … men også en oplevelsesrig ferie i sig selv.
Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.