Amerikansk landevej
Brandtrapper på farvede bygninger Lincoln mindesmærke Gademusikkere spiller på blæseinstrumenter Vandfald i Zion Nationalpark

USA … de uendelige rejsemuligheders land

Det øredøvende brus fra et af verdens største og mest kendte vandfald, den imponerende udsigt over en verdens mest levende storbyer, de svingende toner af original blues, jazz og rock’n’roll – og stilheden blandt vinstokkene i de fantastiske vinområder. Mangfoldighed på alle plan …

America, the land of unlimited possibilities … også for dig som rejsende i det store land, hvor oplevelser og muligheder står i kø. Din ferie er en lang række personlige valg med afsæt i præcis dit fokus og dine interesser – og lad os slå fast med det samme, at USA er ikke set og oplevet på én rejse. Derfor skal du finde dine favoritter på det store amerikanske menukort – og nedenfor finder du overskrifter, inspiration og input, som kan danne udgangspunkt for dine prioriteringer … detaljerne lander vi i fællesskab!

Strand- & surferliv på Hawaii

Hawaii er også USA … men et helt specielt stykke USA med en paradisisk natur, en ikonisk surfer- og badekultur og en skøn afslappet feriestemning. Besøg en enkelt af de 8 vidt forskellige øer eller øhop og oplev den særlige stemning på hver enkelt ø. Tag ud i en barsk natur i trekkingstøvler, oplev de vilde vandfald og mød et stykke verdenshistorie i Pearl Harbour. Et fint lille indblik i polynesisk kultur som en forlængelse af en rundrejse i USA.

Dansk Vestindiske Øer

En afstikker til De Dansk Vestindiske Øer

På De Dansk Vestindiske Øer finder du nogle af Caribiens smukkeste strande … og et lille stykke Danmarkshistorie. Langt fra nutiden – men værd at gå på opdagelse i for at huske fortiden på godt og ondt. US Virgin Islands, som de smukke øer hedder i dag, har en afslappet, tilbagelænet ‘vibe’, masser af aktiviteter på land & vand og masser af kuriøse historiske levn i de stemningsfulde byer. Vælg én af de 3 spændende øer – eller øhop, hvis du har tiden. Du vil ikke fortryde!

Mennesker der går med kurve fyldt med kaffebær

Kør-selv i Costa Rica

Smukke strande, stemningsfulde boutiquehoteller, vulkaner, smukke kyststrækninger, nationalparker – og ingen andre steder i verden får du en så nærværende oplevelse af klimazoner, biodiversitet, regntidens omskiftelighed og et helt særligt klima som i Costa Rica. Lige dér midt mellem Stillehavet og Det Caribiske Hav. Perfekt til en veltilrettelagt kør-selv-ferie med planlagte stop og plads til impulsive afstikkere.

Hvornår har du tid?

- bliv ringet op og lad os mødes på din hjemmebane

Hos os kan du hente hele verden hjem i din stue – og undgå at skulle presse et rejsemøde ind i en i forvejen hårdtbooket hverdag. Vi møder dig helt utraditionelt og uforpligtende over en god kop kaffe hjemme hos dig.

Ring mig op
+45