Familierejsen

Den uforglemmelige familie- eller generationsrejse

Når vi rejser ud som familie giver vi hverdagen en ny dimension og skaber uforglemmelige minder om kultur, natur - og det at dele dagen uforstyrret med hinanden på en smuk strand. Hvert år sender vi masser af familier på sommerferie, efterårsferie og vinterferie - men vi sender også 'storfamilier' på generationsrejser: Sølv- og guldbryllupsrejser, rejser der markerer runde fødselsdage og andre mærkedage - og rejser helt uden anledning, hvor forældre og bedsteforældrer vælger at glæde børn, børnebørn - og sig selv - med store rejseeventyr.

Når 2, 3 eller måske 4 generationer rejser sammen, har vi et særligt fokus på at sikre, at rejsemål, hotelvalg, aktivitetsniveau og oplevelser passer til præcis den gruppe, der skal afsted, så alle får de bedste mindre med hjem.

Og hvordan gør man bedre det, et at mødes, mærke efter og afstemme forventninger?

Det hele starter med god planlægning …

Der ér ikke to familier, der er ens - og der er heller ikke to rejsebudgetter, der er ens! Men fælles for alle er, at de uforglemmelige rejseminder skabes, når alt går op i en højere enhed og når
  • den valgte destination og rejseform matcher den familie, der skal rejse sammen ...
  • hotellerne er valgt, så både komfort- og aktivitetsniveau matcher alle generationer ...
  • dagsprogrammerne er lagt, så ingen bliver stressede - eller keder sig ...

Det bedste udgangspunkt skabes, at vi mødes, snakker ønsker og interesser igennem og lærer hlidt hinanden at kende. Alle skal høres - og ingen glemmes. Med et godt og ærligt udgangspunkt kan vi planlægge rejsen, bringe de rigtige forslag til oplevelser og hotel/hoteller i spil, foreslå de bedst egnede restaurantvalg og bestille bord og sørge for optimal transport, så I bare kan nyde et helt ukompliceret ferieliv.

Uendelige muligheder

Om I er gearet til at krydse de amerikanske stater sammen på et frit og fleksibelt roadtrip, ønsker at vise børnebørnene, at The Big 5 faktisk findes i virkeligheden eller om sol, strand og vand giver jeres familie det skønneste samvær er helt individuelt.

Har I en åben kalender, kig på det halve af verden og et rejsebudget, så kan vi hjælpe med at spore jer ind, give jer alternative muligheder og sparring. Og har I allerede besluttet destinationen, så kan vi sammen 'sætte håndtag' på alle detaljerne. I hvilket omfang og hvor vi skal springe ind, er helt op til jer ... det er også helt okay, hvis I allerede har købt flybilletterne og kun mangler hoteller og landarrangementet. 

Med andre ord, vi er fleksible og sammensætter jeres store familierejse præcis, som I ønsker …

Skriv for mere info

Få inspiration til din næste rejse